Privatlivspolitik
Senest opdateret: 3. november 2026
Hvem står bag
Puljen drives af Benjamin Brønnum ApS, CVR 45778649. Kontakt: hej@puljen.app.
Kort fortalt
Puljen indsamler ingen oplysninger om, hvem du er. Der er ingen konto, ingen login, ingen reklamer og ingen sporing.
Det, der ligger på din telefon
- De ordninger, du gemmer
- Din profil under "Om dig" (kommune, alder og om du studerer)
- Påmindelser om frister
Det ligger kun på din telefon og bliver ikke sendt til os. Sletter du appen, forsvinder det.
Når appen henter nye data
Appen kan hente en opdateret liste over fonde fra vores server. Som ved alle besøg på en hjemmeside ser serveren din IP-adresse i et kort stykke tid. Vi bruger den ikke til andet og kobler den ikke sammen med noget om dig.
Køb af Pro
Pro købes gennem App Store eller Google Play. Betalingen håndteres af Apple eller Google, og vi ser aldrig dit navn, din e-mail eller dine kortoplysninger.
For at vide, om du har Pro, bruger appen tjenesten RevenueCat. Den får et tilfældigt id, der er lavet på din telefon, og oplysninger om dit køb (hvilket abonnement, og hvornår det fornyes). Id'et kan ikke føres tilbage til dig, og vi bruger det kun til at slå Pro til og til at se, hvor mange der abonnerer.
Skolekoder
Bruger du en skolekode, gemmes koden kun på din telefon.
Hjemmesiden
puljen.app bruger ingen cookies og ingen sporing. Søgninger på siden sker i din browser og sendes ikke til os.
Notifikationer
Påmindelser bliver planlagt på din telefon. De sendes ikke via en server.
Links til fonde
Når du åbner en fonds hjemmeside fra appen, gælder den hjemmesides egne regler for privatliv.
Dine rettigheder
Da vi ikke har oplysninger om dig, er der ikke noget at få indsigt i eller slette. Du kan altid kontakte os eller klage til Datatilsynet.